|
Jeg har i mange år interesseret mig
for abstrakte malerier, og jeg har igennem snart 40
år besøgt adskillige gallerier og museer over hele verden. Deraf voksede
min store lidenskab for også selv at udtrykke mig på lærreder og andre
genstande, som kan anvendes til at frembringe og synliggøre mine ideer.
Jeg er autodidakt, og maler mest med akryl
på lærreder. For fortsat at udvikle mig, deltager jeg dog i forskellige
malerkurser, bl.a. på højskoler og weekendkurser rundt omkring i
Danmark. Billederne på disse sider repræsenterer de forskellige
stilarter, som jeg indtil nu har beskæftiget mig med. Jeg er dog af
natur nysgerrig, og arbejder fortsat med at finde nye udtryksformer, og
eksperimenterer gerne med farvekombinationer og figurer på lærreder.
Arbejdet på lærredet finder til sidst sin egen farve og form, i et for
mig tilfredsstillende og harmonisk resultat, som forhåbentligt også
giver beskueren en positiv oplevelse.
|